Skovbrug
Jagt
Huse
Publikum
Links
Kontakt

Humleore Skovdistrikt

Brænde
Juletræer og pyntegrønt
Special produkter
Tilsyn

Juletræer og pyntegrønt

Humleore Skovdistrikt producerer en betydelig mængde normansgran juletræer hvert år sammen med store mængder pyntegrønt. Pyntegrøntet er rigt varieret og dækker både normansgran, nobilis, cypres, buksbom, blød ene, visse fyrarter og meget mere. Den største del af produktionen går til eksport, men Distriktet sælger også noget af produktionen til mere detailprægede kunder, hvor vi har opbygget nogle spændende samarbejder med ind- og udenlandske julemarkeder. Distriktet sælger ikke direkte til privatkunder.

SÆRLIGE LEVERANCER AF JULETRÆER OG PYNTEGRØNT

Humleore Skovdistrikt har over en meget lang årrække specialiseret sig i at levere en del af produktionen til pyntning i forbindelse med særlige formål. Dette kan være i forbindelse med julemarkeder eller udsmykning af havecentre, kirkegårde og lignende større opgaver.

Skovdistriktet udmærker sig her ved en central beliggenhed på Sjælland, der gør, at man hurtigt kan stille op med supplerende leverancer og udbedringer, såfremt der skulle blive behov herfor.

Har De et særligt behov i forbindelse med levering af større partier af juletræer og pyntegrønt og i den sammenhæng behov for pålidelig opfølgning og supplerende leverancer, så kontakt Humleore Skovdistrikt.